Vil du have en hurtig eller langsom betjening? De færreste vil have den langsomme og det ved Google godt, så når det handler om loadtid gør de nu mere ud af, at du skal få din hjemmeside til at være hurtigere. Hvis SEO og brugeroplevelsen ikke betyder det store for dig, kan du roligt lade være med at læse videre.
For alle andre er det nu tydeligt, at der ligger en stor arbejdsopgave og venter, for loadtiden skal forbedres på hjemmesiden.
Google har derfor tilføjet flere data i deres Google pageSpeed Insight værktøj, hvilket er et varsel om nye tider. De fleste der arbejder med SEO og weboptimering kender værktøjet i forvejen, men data der fra, har altid været lidt overfladiske.
Nu har Google ændret deres Pagespeed Insight, til rent faktisk at komme med værdifulde indsigter, hvilket måske giver navnet på toolet en større berettigelse.
Google Pagespeed Insight ændringerne
De største ændringer er, at der nu er kommet data på to vigtige parametre - FCP og DCL.. I virkeligheden kan du oversætte de to tal i forhold til interesse og evne til at engagere brugerne på websitet.
Den første FCP (First contentful Paint) er en tid der måler hvornår brugeren ser en visuel respons fra siden der loades, det kan være alt fra tekst til baggrundsfarver. Jo hurtigere en bruger ser noget på siden des bedre, da det fastholder/øger brugerens interesse. Du vil også gerne bekræftes i at du er på vej hen til det rigtige sted.
Det andet er tallet for DCL som måler på hvornår html siden er loaded og sendt. Google skriver selv at der er en høj korrelation mellem hurtige loadtider og bounce rates.
Ændringerne i Google PageSpeed er timet
At Google gør mere ud af deres Pagespeed værktøj er næppe tilfældigt, da det står i god tråd med flere af deres tidligere udmeldinger. De har meldt ud at de fra juli måned af vil belønne de hjemmesider som er hurtige, en lidt sjov udmelding, da det ser ud til at være noget de gør i forvejen. Men det skal nok forstås som at der vil blive skruet yderligere op for loadspeed som ranking faktor.
Så at give et værktøj der kommer med mere præcise angivelser, giver dig så en chance for at få styr på hastigheden af dit website - så det er bare med at komme i gang.
Du kan selv prøve værktøjet her.
TILMED DIG NYHEDSBREVET hvis du vil holde dig orienteret: