fbpx

Fra UA til GA4 – Google skulle skamme sig


En gave til konsulenterne at GA4 skal til fadet nu

21-03-22 webanalyse

Google skulle skamme sig - men det er en KÆMPE gave til konsulentforretninger

Google analytics vil fra næste år blive "tvunget" over til deres nye GA4 og det er en gigantisk udfordring.

GA4 skal med tiden nok blive et ok produkt, men lige nu er det måske i top 3 over BRUGERFJENDSKE tiltag. I en tid hvor andre platforme gøres mere og mere brugervenlige, går Google i en helt anden retning:

GA4 må være i top 3 over brugerfjendske platforme - så de burde skamme sig

Det er møgsvært at bruge og forstå - selv for os der har arbejdet med analytics i en evighed. Så jeg jeg tør slet ikke tænke på hvordan den gennemsnitlige webmaster/hjemmeside ejer har det.

Hvorfor må GA4 ikke være nemt at sætte op?

I en tid hvor selv komplicerede opgaver som marketing automation, SoMe annoncering, videoproduktion (og meget mere) er implementeret på brugervenlige platforme, nærmer det sig en skandale at kigge på GA4 brugerinterfacet.

Jeg er med på at webanalyse kan være en "videnskab", men der er stadig masser af virksomheder, som har et behov for en almindelig fornuftsbaseret tilgang til webdata. I dag vil det tage ret mange timer at få skabt et bare nogenlunde almindeligt overblik over noget så simpelt som trafikkilder og konverteringer.

Det stiller et ret åbenlyst spørgsmål - er GA4 en gave til konsulenter der nærmest for "fornyet" hele deres forretningsområde på webanalytics?

GA4 er et skridt frem og et par stykker tilbage

I flere år har det været en udfordring at få virksomheder til at aktivere deres data. Men det har været mit billede at flere og flere har rykket sig positivt fremad på denne front. Mine små og mellemstore kunder har udvist større og større forståelse for de datadrevne beslutninger.

Med GA4 er jeg overbevist om at de små virksomheder kommer til at gå flere skridt tilbage, fordi at GA4 er så brugerfjendsk, at den almindelige lille virksomhed ikke kommer til at klare sig uden konsulenthjælp. Men nu skriver vi 2022 og så kan det ikke være rigtigt at en tech mastodont som Google ikke støtter op omkring aktivering af data - i praksis.

Jeg vinder sammen med alle konsulenterne - de små virksomheder kommer til at tabe.

Når jeg kigger ned over min beskedne kundeliste, kan jeg ikke se ret mange der selv vil kunne få noget ud af at bruge GA4. Så de bliver afhængige af min eller andres hjælp. Det skal nok give mere omsætning til mig, men det bliver et tab for kunderne.

Så tillykke til alle online konsulenterne - GA4 er en kæmpe gave til os.