fbpx

Brug øjenkontakt på dine landingssider


Strategen

Landingssider har en enorm betydning for konverteringen og de kan gøres bedre ved at bruge billeder med øjenkontakt. 

En typisk landingsside arbejder med en "hero sektion", som er i toppen af siden og som fylder rigtig meget på skærmen. Den er oftest bygget op med:

  • Baggrundsbillede
  • En stor overskrift
  • En mindre tekst
  • En call to action

Formålet med landingsside og hero sektion er at vække brugerens interesse, samt forsikre dem om at de er "landet" det rigtige sted.

Kedelige hero sektioner slår landingssider ihjel

Der hvor du kan overveje at optimere din landingsside, er specielt på valg af billeder i hero sektionen. For mange landingssider er præget af "corporate" pæne stockbilleder, som måske vækker en stemning, men også er på kanten af kedelige og intetsigende.

Billeder af produkter, bygninger og landskaber kan godt give en god effekt, men det bliver også lidt leverpostejsagtigt og fanger ikke brugeren med det samme.

Eksempel på øjenkontakt fra et konsulent team

Eksempel på øjenkontakt fra et konsulent team

Øjenkontakt virker i det virkelige liv - og på web

Har du prøvet at gå gennem et rum med mange mennesker? Dem du husker og som gør et indtryk på dig, er med stor sandsynlighed dem du har haft øjenkontakt med.

Øjenkontakt er en intim ting, hvor du møder, anerkender og udforsker personen. Det giver en forøget opmærksomhed og observation. Øjenkontakt kan også være ubehagelig, især hvis den holdes for længe.

Situationsbilleder hvor vi får øjenkontakt er svære at fotografere

Situationsbilleder hvor vi får øjenkontakt er svære at fotografere

Gode hero billeder stiller store krav til fotografen

Gode billeder kræver gode fotografer og det er nok her udfordringen er størst. For der skal tænkes godt over motivet og effekten for at det skal have optimal effekt. Med et portrætfoto er det ikke den største fotograf udfordring, at få taget et billede med øjenkontakt. Men det er sværere når der er "situationer" der skal tages billeder af.

Ligeledes kan team-billeder også være svære at skabe det rigtige udtryk.

Hvad fanges dine øjne af?

Hvad fanges dine øjne af? Vores øjne søger mod andres øjne - også dyrs

Split test er det optimale - men mindre kan også gøre det

I den optimale verden splittester du dine landingssider og så kårer testen en "vinder". Det kræver meget trafik og mange konverteringer, før du får et testsvar med statistisk signifikans.

For små websitet med ikke alt for meget trafik kan du bruge dit analyse værktøj, til at se på blandt andet landingssidernes:

  • Afvisningsprocent
  • Tidsforbrug på websitet
  • Antallet af sider der ses

For der er mange små indikatorer der kan fortælle dig om du er på rette vej.

Øjenkontakt kan skabe en øjebliklig "intimitet" - klik på billedet og se "landingpage"

Øjenkontakt kan skabe en øjebliklig "intimitet"

Landingsside optimering er vejen til guldet

Med stigende klikpriser på Google og stor konkurrence på SEO, kan det betale sig at optimere udbyttet af den dyrebare trafik. Så du bør komme i gang med at optimere dine landingssider.

Hero sektionen har ofte den største effekt, så start ud med at prøve tricket med "øjenkontakt" billeder.