Tænk hvis dine ydelser kunne sælge sig selv?
Det lyder for godt til at være sandt, men det kan lade sig gøre at automatisere en lang række salgsfremmende tiltag. Forestil dig at en besøgende på dit website downloader en guide du har lavet. I guiden kommer du med gode råd om et givent emne.
Efter download sender du automatisk en serie af e-mails der klæder kunden yderligere på, inden for dit produkt. Dit system registrerer at kunden læser materialet og vender tilbage til dit website.
Når kunden har læst det hele og over tid har besøgt dit website, så får dit lead en score der gør, at han/hun nu inviteres til at booke et møde - hvilket der ofte siges ja til. Nu har du et lead som er brandvarmt og som er meget nemmere at sælge noget til.
Mulighederne er uendelige og det er kun fantasien der sætter grænserne, når det kommer til leadskabende flows. Her er et eksempel for at illustrere tankegangen.
Revisor eksemplet
Revisoren laver et pdf-dokument på 2-4 sider, som meget simpelt og enkelt forklarer reglerne om straksafskrivninger. Der bliver beskrevet hvad der kan trækkes fra og hvad forskellen på aktiver og småanskaffelser er. (Noget som mange nystartede små virksomheder slås med) Det vil være et dokument som mange små virksomheder vil have gavn af.
For at få adgang til dokumentet skal den besøgende afgive sin e-mail og derved tilmelde sig nyhedsbrevet.
Efter download sender revisoren nu 3 e-mails med hvert sit emne (Med en uges mellemrum) - stadig med den lille virksomhed som målgruppe.
- Mail: Regler for kørsel i egen bil og brug af kørebog
- Mail:Regler for repræsentation - hvor meget kan du spise ude og trække fra?
- Mail: Reglerne for udbytte - skal du betale dig selv løn eller udbytte?
Hvis en bruger har læst alle 3 e-mails og har klikket sig ind på hjemmesiden for uddybning, vil systemet nu give brugeren en høj score. En høj score betyder at vi har et kvalificeret lead, som det kan være værd at have en yderligere dialog med. Så kan der laves en automatisk e-mail der inviterer til et uforpligtende møde.
Invitationen kunne have en ordlyd som dette:
Få styr på alle reglerne - undgå at snyde dig selv i skat. Book et uforpligtende møde på 1 time, hvor vi sammen gennemgår de vigtigste af reglerne når du driver selvstændig virksomhed.
For nogen lyder ovenstående simpelt og for andre lyder det kompliceret.
Løsningen er marketing automation
For 4-5 år siden var marketing automation kun for de rigeste virksomheder. En investering i platform og automatiseringer var som minimum 6 cifret, hvilket gjorde det urentabelt for mindre firmaer at kaste sig ud i det.
Ligeledes var en onboarding proces for virksomheden ofte tidskrævende og teknisk besværlig. Så det var noget der kunne mærkes tungt i både salg- og marketing og så kunne det ende med at være mere irriterende end gavnligt.
Men nu har teknologien for alvor revolutioneret markedet for marketing automation og nu kan selve platformene fås for et par tusinde kroner om måneden. Bevares - så er det ikke rocket science platforme, men du får alle de værktøjer der skal til, for at kunne sætte strøm til automatiserede flows.
Gør dine besøgende til varme leads
Du kan naturligvis gøre som du altid har gjort, men der er ikke tvivl om at automatisering på salg- og markedsføringen kan frigive resurser til det der er vigtigt. Så du skylder dig selv at undersøge om du/I kan komme videre med marketing automation.
Hvis du kan"beskrive" revisor eksemplet -bare på din egen virksomhed,så vil du allerede være særdeles tæt på at kunne lave en velfungerende marketing automation løsning.
Vi påstår ikke at du kan lukke dit b2b salg online,men du kan skabe en eksplosiv vækst i booking af relevante møder. Og det er vel også værd at tage med?
Synes du ovenstående er interessant - bør du overveje at deltage i dette arrangement: