Når SEO analyser og rapportering fylder for meget
Har lige evalueret 6 måneders seo arbejde fra et andet bureau, på en kommende kundes website. Sjældent har jeg set så gennem bearbejdede tekniske analyser, sprøde keyword analyser og så veldefinerede link analyser.
Desværre har de på de 6 måneder, stort set kun fået implementeret småting i websitet og der er egentlig ikke rykket det store på det. Mit bud er at der har været en 80/20 regel (80 analyse - 20 eksekvering).
Uanset hvilken type website du har, er der behov for at der ændres på websitet. Det kan være struktur, content, kode m.m
Så hvis det ikke er klart defineret hvem der skal implementere analysernes guldkorn, ender du med skønne spildte kræfter og kroner.
Selvfølgelig skal dine forskellige SEO analyser jævnligt opdateres, men det må ikke fylde 80% af arbejdet og her er der nok flere SEO aftaler der er under pres. Mange af de SEO aftaler jeg får lov til at se, er der lagt meget plads ind til ting som ikke giver websitet en større SEO værdi. Typisk er det disse punkter som der HVER MÅNED bruges kræfter på:
- Keyword analyser - Her tænker jeg at det er de færreste markeder som IKKE kan nøjes med en halv årlig en af slagsen. Så mange nye ord og fokus ting kommer der næppe, så undgå at bruge for meget krudt her. Hav helt styr på dine "money keywords", men lad være med at overgøre det. Rigtig meget SEO i dag handler om emneafdækning og hvis du husker det, så vil du hurtigt opdage at ranker på mange forskellige søgninger.
- Tekniske analyser - Det meste gode SEO skabes på et fundament af god teknik og derfor bør der altid være en opdateret teknisk analyse. Men de fleste moderne SEO værktøjer kan automatisere overvågningen af teknikken. Så hvis der ikke ændres i kode og struktur, så bør den tekniske analyse omsættes til en to-do liste som så jævnligt opdateres.
- Ranking og rapportering - Om du ligger nr. 7 eller nr. 9 på et søgeord om mandagen - og så omvendt om tirsdagen har ikke en stor praktisk betydning. Fokus på rankings giver ikke et særlig godt billede af hvad der virker godt for websitet. En forskydning i ranking kan langt fra altid, placeres tilbage til en aktiv handling fra din side. Hold endelig øje med dine rankings - men lad det ikke fylde ret meget i dagligdagen.
Problemet:
Der bruges for mange resurser på evindelige analyser, som ikke reelt tilfører nogen SEO værdi.
Løsningen: (SEO work flow)
Større fokus på SEO work flows, hvor der så bliver sat STØRST fokus på eksekveringen.
Hvad indeholder et godt SEO work flow?
Svaret er ganske simpelt: En eksekveringsplan for Teknik, content og linkbuilding/outreach. Mange SEO opgaver er tilbagevendende og kræver løbende fokus, men der er meget stor forskel på hvor lang tid det tager.
Jeg er stor tilhænger af at opgaverne deles op i forskellige tidsintervaller, så der både er defineret 5 minutters opgaver, men også 30 minutters og +60 minutters. Men det bør deles op i et work flow, hvor det ikke er analyserne der tager hoveddelen af tiden. (Laver jævnligt arbejdsskemaer til mine kunder, hvor det er defineret - men det svinger fra kunde til kunde).
"Get shit done"
Et eksempel på 5 min. opgaver kan være snippet optimering, hvor der skrives bedre titles, descriptions og call to actions. Så i praksis har du en liste på 20-30 sider, hvor du gerne vil optimere CTR og rankings og hver gang du har 5 min. til overs så "napper" du lige en og skriver på. I løbet af en måned har du måske skrevet 20-40 stykker og på et år mellem 300-500 optimeres snippets (Hvis du har så mange sider). Alle store websites har "bjerge" af 5 minutters opgaver, men udfordringen er at få lavet arbejdslister der er nemme at tilgå.
Et eksempel på en større og mere langhåret opgave kan være at lave "site wide" tekniske rettelser, implementering af kode m.m. Her kræves der mere tid til opgaven, men det burde ikke fylde meget i work flowet når det først er implementeret.
Hovedpointen er at der eksekveres løbende og at tiden bruges rigtigt, så se at få et ordentligt work flow op at stå - det er nøglen til at få skabt resultaterne.